Projektmedarbejder søges til firmaidræt og kollegamotion (30 timer)
Vil du være med til at få flere mennesker i bevægelse på deres arbejdsplads?
Viborg Familie- og Firmaidræt, Firmaidræt Silkeborg og Herning Familie- og Firmaidræt søger en fælles projektmedarbejder, der kan udvikle og styrke firmaidræt på tværs af Midtjyllands-området.
Hurtige fakta
-
Arbejdsområde og arbejdstid:
Viborg, Herning og Silkeborg
Arbejdstiden fordeles mellem de tre foreninger efter en aftalt fordeling -
Krav og vilkår:
- Kørekort og bil
- Kørsel godtgøres efter gældende takster
- Løn fastsættes efter kvalifikationer og erfaring inden for stillingens rammer
-
Ansøgning og opstart:
Ansøgningsfrist: 12. juni 2026
Forventet opstart: 1. august 2026
Stillingsopslag
Viborg Familie- og Firmaidræt, Firmaidræt Silkeborg og Herning Familie- og Firmaidræt søger en engageret projektmedarbejder, der kan udvikle og styrke firmaidræt og kollegamotion på tværs af de tre foreninger.
Stillingen er en 3-årig projektstilling med stor mulighed for at præge både indhold og retning.
Om stillingen
Som projektmedarbejder får du en central rolle i at skabe aktiviteter og fællesskaber for arbejdspladser i lokalområdet. Du vil arbejde opsøgende, udviklende og koordinerende - i tæt samarbejde med arbejdspladser og frivillige kræfter i foreningerne, herunder bestyrelser og udvalg.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- Opsøge og opbygge relationer til lokale arbejdspladser
- Igangsætte og udvikle idræts-aktiviteter og -turneringer, samt motionsforløb og events
- Planlægge og afvikle arrangementer – fx i forbindelse med Arbejdspladsernes Motions-uge
- Synliggøre tilbud gennem kommunikation og markedsføring
- Understøtte frivillige og bidrage til forankring af aktiviteter
Du vil få en varieret hverdag med både selvstændigt arbejde og samarbejde på tværs af foreningerne.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Er god til at skabe relationer og tage kontakt til nye samarbejdspartnere
- Arbejder selvstændigt og struktureret
- Har erfaring med projektarbejde, foreningsliv, idræt eller lignende
- Har erfaring med instruktørarbejde
- Trives i en udadvendt rolle med mange kontaktflader
- Har flair for kommunikation – både mundtligt og skriftligt
Det er en fordel, hvis du har erfaring med events, frivillige eller udviklingsopgaver – men det vigtigste er din motivation og evne til at skabe engagement.
Det er en fordel at være bosat i nærområdet, men ikke et krav.
Vi tilbyder
- En alsidig og meningsfuld stilling med stor grad af frihed
- Mulighed for at udvikle nye aktiviteter og samarbejder
- Et tæt samarbejde med engagerede frivillige kræfter, herunder bestyrelser og udvalg
- Fleksibel arbejdstilrettelæggelse med udgangspunkt i hjemmearbejde
- Et stærkt netværk i firmaidrætten og foreningslivet
Praktisk
- Stillingen er på 30 timer/uge
- Arbejdet foregår på tværs af Viborg, Silkeborg og Herning
- Der må forventes noget aften- og lejlighedsvis weekendarbejde
- Kørekort og bil er en forudsætning – kørsel vil blive godtgjort økonomisk
Du refererer til en fælles styregruppe fra de tre foreninger.
Ansøgning
Har du lyst til at være med til at udvikle fremtidens firmaidræt og skabe mere bevægelse i hverdagen for endnu flere, så hører vi gerne fra dig.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, bedes du kontakte Mette Tange Jacobsen, formand for Viborg Familie- og Firmaidræt. Dette gøres via mail på: viborg1@teamfirmaidraet.dk eller via tlf. 20 16 74 05.
Vi forventer opstart i stillingen d. 1. august 2026.
Ansøgningsfrist er fredag d. 12. juni 2026. Der indkaldes til samtaler i uge 25-26.