Seniorgymnastik
Gymnastik for seniorer
Denne aktivitet er vores tilbud til dig, der gerne vil have en aktiv tilværelse med socialt samvær.
Der er altid plads til én mere, som gerne vil have kroppen rørt og leddene smurt.
Du får mulighed for at holde kroppens bevægelige dele i form uden at overanstrenge dig, samtidig med at du træner hjernen, når du koordinerer de forskellige muskler, træner balancen og bevæger dig til musikken.
Samtidig garanterer vi et smil på læben, når du er sammen med alle de andre seniorer på holdet.
Tilmelding
-
Tilmelding til seniorgymnastik
Prisen afhænger af, om du tilvælger kaffe og rundstykker én gang om måneden
Fakta
-
Tid
Tirsdag kl. 10.00 til 11.00 (Magda Nielsen som instruktør)
1. september til 1. december 2026
5. januar til 4. maj 2027Vi holder fri i efterårsferien, vinterferien og påskeferien.
-
Sted
Liseborgcentret, Viborg Syd Idrætscenter
Liseborgvej 37, 8800 Viborg -
Priser
Pris for hele sæsonen:
700 kr. pr. person - uden kaffe og rundstykker den første træning i hver måned.
800 kr. pr. person - med kaffe og rundstykker den første træning i hver måned.
Spørgsmål til seniorgymnastik i Viborg?
Birgit er kontaktperson og holdleder for seniorgymnastik i Viborg Familie- og Firmaidræt. Hun hjælper gerne med spørgsmål om ledige pladser for aktiviteten, praktiske informationer og mere.
Du har mulighed for at komme og prøve seniorgymnastik når som helst på året.
Du bedes kontakte Birgit forinden og aftale de pågældende prøvetimer.