Badminton - individuel
Badminton er en sjov og alsidig motionsform for alle aldre. Hos Viborg Familie- og Firmaidræt kan du både deltage på vores badmintonhold eller booke en bane og spille med venner, familie eller kolleger.
På vores badmintonhold er alle velkomne – også hvis du ikke har en fast makker. Vi arrangerer forskellige kampe fra gang til gang, alt efter hvor mange vi er, så du skal blot møde op. Vi spiller for sjov, fællesskabet og den gode motion.
Ønsker du i stedet at spille på egne præmisser, kan du booke en bane og nyde en aktiv time med dem, du har lyst til at spille sammen med.
Vi har udstyr, som kan lånes. Medbring blot indendørssko og det gode humør.
Tilmelding og booking til denne sæson
-
Tilmelding til individuel badminton (Sæson)
Spil badminton hver torsdag i sæsonen kl. 20-22 i VG-hallen
-
Booking af badmintonbane (Pay-and-Play)
Book én aften ad gangen — ingen binding
Perfekt til en spontan dyst med vennerne eller kollegaen. Vælg selv hvilken torsdag i løbet af sæsonen og kontakt holdlederen min. 3 dage i forvejen.
Fakta
-
Sted, tid og sæson
VG-hallen ved Viborg Gymnasium & HF
Skaldehøjvej 12, 8800 ViborgTorsdag kl. 20.00 til 22.00
3. september til 26. november 2026
7. januar til 8. april 2027
Dvs. 12 gange i efteråret og 12 gange i foråret.
Der holdes fri i skolernes ferier (efterår, jul, vinter og påske) og på evt. helligdage. -
Pris for sæson tilmelding
500 kr. pr. halve sæson for én ugentlig træning á 2 timer.
Er du interesseret i at tilmelde dig, når sæsonen allerede er i gang, så finder vi en god økonomisk løsning på det.
Her bedes du kontakte vores forenings kasserer. -
Pris for Pay-and-Play
50 kr. for én spiller pr. aften.
Ingen sæsonbinding.
Book en bane på udvalgte onsdage i sæsonen ved at kontakte holdlederen minimum 3 dage i forvejen.
Spørgsmål til individuel badminton i Viborg?
Michael er kontaktperson og holdleder for individuel badminton i Viborg Familie- og Firmaidræt. Han hjælper gerne med spørgsmål om ledige pladser for aktiviteten, praktiske informationer og mere.
Du har mulighed for at komme og prøve individuel badminton når som helst på året, før du tilmelder dig via hjemmesiden. Du bedes kontakte Michael forinden og aftale de pågældende datoer for op til to gratis prøvetimer.