Badminton

Badminton er en sjov og alsidig motionsform for (lidt) ældre børn, unge, voksne og seniorer.

Vi har udstyr, som kan lånes. Medbring blot indendørssko og det gode humør.

Hos Viborg Familie- og Firmaidræt kan du deltage på vores badmintonhold, eller du kan booke baner gennem os, hvor du kan spille med dem du har lyst til. 

Badminton

Tilmelding og booking til denne sæson

Hvordan spiller du badminton hos os?

Ugentlig hold for individuelle spilere og familier

Hos Viborg Familie- og Firmaidræt kan du både deltage på vores badmintonhold, hvor vi deles om banerne og har et fælles mål om at have det sjovt.

På vores badmintonhold er alle velkomne – også hvis du ikke har en fast makker. Vi arrangerer forskellige kampe fra gang til gang, alt efter hvor mange vi er, så du skal blot møde op. Vi spiller for sjov, fællesskabet og den gode motion.

Booking af baner

Ønsker du i stedet at spille på egne præmisser, kan du booke en bane og nyde en aktiv time med dem, du har lyst til at spille sammen med; venner, familie eller kolleger.

Fakta

  • Sted, tid og sæson

    VG-hallen ved Viborg Gymnasium & HF
    Skaldehøjvej 12, 8800 Viborg

    Torsdag kl. 20.00 til 22.00

    10. september til 3. december 2026
    7. januar til 8. april 2027

    Dvs. 12 gange i efteråret og 12 gange i foråret.
    Der holdes fri i skolernes ferier (efterår, jul, vinter og påske) og på evt. helligdage.

  • Pris for sæson tilmelding

    - 500 kr. pr. halve sæson for individuelle spillere.

    - 600 kr. pr. halve sæson for én familie bestående af 1 voksen og to børn under 18 år - eller 2 voksne og ét barn under 18 år.

    - 750 kr. pr. halve sæson for én familie bestående af max to voksne og op til fire børn under 18 år.

    Er du interesseret i at tilmelde dig, når sæsonen allerede er i gang, så finder vi en god økonomisk løsning på det.
    Her bedes du kontakte vores forenings kasserer.

  • Pris for Pay-and-Play

    50 kr. for én spiller pr. aften.

    Ingen sæsonbinding.

    Book en bane på udvalgte torsdage i sæsonen ved at kontakte holdlederen minimum 3 dage i forvejen.

Kontakt os

Spørgsmål til badminton i Viborg?

Michael er kontaktperson og holdleder for badminton i Viborg Familie- og Firmaidræt. Han hjælper gerne med spørgsmål om ledige pladser for aktiviteten, praktiske informationer og mere.

Du har mulighed for at komme og prøve badminton når som helst på året, før du tilmelder dig via hjemmesiden. Du bedes kontakte Michael forinden og aftale de pågældende datoer for op til to gratis prøvetimer.